top of page
spds 1 (1).JPG

Smag på dig selv

store scene
21:15

En trommeslager og to saxofonister. Det er opskriften på et af de vildeste livebands i Norden.
Siden debuten i 2018 har Smag På Dig Selv (SPDS) udfordret og udvidet rammerne for genreforståelse med
deres kompromisløse fusion af akustisk techno, rå punkenergi og 90’er-inspireret dance. Med
genrebrydende vildskab, fire i gulvet og et aktivistisk udtryk skaber trioen en intens, fysisk og euforisk
liveoplevelse, der efterlader publikum i sveddryppende ekstase. Bandets grænsesøgende energi og stærke
scenetilstedeværelse har cementeret dem som et af Danmarks bedste live-navne, på vej ud af
undergrunden og ind i mainstreamen. Deres vilde liveshows blev anerkendt i november 2024 med en
kommerciel DMA for Årets Nye Livenavn.
I april 2024 udgav bandet deres debutalbum ’SPDS’ til kritikerroser og en lang række nomineringer til diverse
prisoverrækkelser. SPDS spillede for over 11.000 publikummer på Roskilde Festival i 2024, to udsolgte
koncerter på Store Vega og et udsolgt Train i februar 2025, og er allerede i gang med at tage verden med
storm. Trioen udgiver nyt album i marts 2026.

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
29 Friða Saiya Presse Analog _YSOBLANK.jpg

Dos Santos

Det unge stortalent Dos Santos skriver og synger sange der blander den sydamerikanske samba og sol, med en nordisk mørke og eftertænksom melankoli. Hans mor er brasiliansk og far dansk, med en opvækst både i Brasilien og Danmark, ligger de to kulturer dybt forankreret i ham. Dos Santos’ dybfølte og melankolske lyrik udspringer af tabet af hans mor, der døde da han var 13år, der lærte ham i en tidlig alder at træde ud af offerrollen og ta ansvar for sig selv og sit lliv.

 

Det seneste år i Dos Santos’ blot 22-årige unge liv førte til gennembruddet for en sensuel, frigjort lyd af samba-rytmer på hitlisten og radiobølgerne. Sange som ’Falder i’, ’Dans i morgen’ feat. wads og ikke mindst Guld-hittet, ’Dopamin’, som har tilbragt mere end et halvt år på Spotifys Top 50, var uundgåelige i det dansksprogede lydbillede, mens Dos Santos blev nomineret til priser som P3 Talentet og Årets Nye Navn ved både Club Awards og The Voice Radio Awards.

 

”2024 står som en rejse, der har taget mig et skridt videre. Et stort skridt. Selvfølgelig med min musik, men mest af alt for mig som menneske.”

 

Intet tyder på, at Dos Santos sænker farten i 2025, der bliver tværtimod accelereret videre fra et af sidste års mest markante musikalske gennembrud.

store scene
19:30

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
Dos Santos 2.JPEG
OskarWitt.crop2.jpg

Oskar witt

Lille scene
20:30

Oskar Witt indtager scenen med en magnetisk tilstedeværelse, hvor passionerede fremførelser og rå intensitet gør at hvert ord trænger ind. Han er blevet rost for teknisk præcision, umanerligt scenetække og vildskab og ifølge Soundvenue leverede han en af årets højdepunkter på både SPOT 2025 og UHØRT 2025: 

 

”Da han delte publikum i to for at bruge midten til at lege model på en catwalk (…) stod det klart, at han vidste præcis, hvordan han fik publikum i sin hule hånd.”

 

Ingen er som Oskar. Når han gør sin ting, er det ikke nødvendigvis en ting, man har set før. Han vil udfordre hiphoppens (typisk) overmaskuline boks og gør, hvad end der passer ham. Han laver endagsfestivaller i eget navn, han arrangerer cykelløb i parkeringskældre og laver catwalks til koncerter med moshpits. Provinsdrengen Oskar Witt er en lille ungdomsrevolution indenfor den verden, han kommer fra og bevæger sig i. 

 

Oskar Witts kunstneriske udtryk trækker på inspiration fra et bredt spektrum. Fra poetry slam, hvor hans lyriske rejse begyndte, til danske ikoner som C.V. Jørgensen og Michael Strunge samt amerikanske rapforgængere. Hans tekster kredser om identitet, ulykkelig kærlighed og eksistentiel søgen og balancerer det sårbare med det kompromisløst eksperimenterende. I mødet mellem poetisk nerve og grænsesøgende beats opstår en lyd, der både er nyskabende og dybt vedkommende.

 

Senest har Oskar Witt udgivet sin anden EP WITT, der er skrevet og produceret i samarbejde med Mikkel Martinus og Elias Josevski med features fra BJØRN (UNG-SKAB) og Smag På Dig Selv. Balancegangen mellem selvrealisering, selviscenesættelse og egoet er i højsædet og Oskar Witt viser en ambitiøs, skarp, kompromisløs og arrogant side af sig selv. GAFFA roste EP’en med fire stjerner: 

 

”Efter unge Oskar Witts nye album står én ting klart: Vi har med en rapper at gøre, der ved. Hvordan man smadrer igennem.”

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
29 Friða Saiya Presse Analog _YSOBLANK.jpg

Friða SAiya

store scene
17:30

Friða Saiyas musikalske univers fusionerer nordisk melankoli og moderne, organisk pop. Hendes musik bevæger sig mellem det intime og det storladne, med et stærkt melodisk fokus og en tydelig kunstnerisk retning. 

Friða er 20 år og skriver, komponerer, orkestrerer og co-producerer selv sin musik. Lyduniverset spænder fra store, orkestrale arrangementer med strygere og filmisk tyngde til nære og sårbare produktioner med fokus på sangskrivningen. Musikken udspringer af Friðas liv i København, med Færøerne som et indre referencepunkt — mens teksterne er personlige og poetiske. 

Friða har allerede gjort sig bemærket på den danske livescene som support for bl.a. Mille, Soleima og Karoline Funder.

I 2026 træder Friða Saiya for alvor frem med ny musik og sine første egne koncerter rundt på landets festivalscener – som en kompromisløs og markant stemme i dansk pop.

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
29 Friða Saiya Presse Analog _YSOBLANK.jpg
6uvax6eg.jpeg

store scene
16:00

Nyskabt

Nyskabt er et band, der forsøger at forene indie-poppens følsomhed med teatrets drama. Bandet har et stærkt fokus på deres liveshow, hvor ambitionen netop er, at en koncert skal være som en forunderlig aften i teatret!

For at understøtte deres liveshows teatralske ambitioner arbejder Nyskabt både med koreografi, teater-inspirerede publikumsinteraktioner og en stærk sans for det visuelle udtryk. Musikken trækker tråde til artister som Lizzy McAlpine, Blaue Blume og Ben Howard, og der er tale om dansksproget, øm, følelsesfuld, intim og storladen indie-pop kendetegnet ved støvede synths, pulserende trommer og en stærk vokal, inspireret af nordiske salmer og amerikansk folk.

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
H1.jpg

Lille scene
18.30

Prompte

Prompte er en rapduo fra Fyn, der kombinerer hiphop med et mix af genrer og masser af
energi. Live leverer de en nærværende oplevelse, hvor publikum inddrages og stemningen
er i top. Den 10. oktober udgav de deres første EP med 6 numre – klar til at blive taget
direkte fra studiet til scenen.

Prompte sætter en ære i at udfordre rammerne for, hvad rap og hiphop kan være, og med
EP’en tager de et vigtigt første skridt ind i den danske musikbranche – og lover publikum
en lytteoplevelse, der overrasker på mange måder.

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
Lykke horisontal 1.jpg

store scene
12:30

Lykke

Lykke spiller Indie-Folk og fanger på elegant vis de fire årstiders essens gennem livsændrende begivenheder. I sine sange tager hun lytterne med på en følelsesladet rejse, som når hun på en lys sommerdag for første gang oplevede svigt og bedrag fra sine nærmeste, som illustreret i sangen “Utro”. Hendes musik er en hyldest til det danske sprog og formår på fornem vis at kombinere smukke melodier med finurlige og krukkede linjer. Lykke gemmer intet bag facader – hun siger tingene, som de er, med en ærlig og rå tone. Live-optrædenerne er en sand oplevelse, hvor Lykke udforsker forskellige udtryksformer. Fra et otte-personers orkester til en trio med klarinet og kontrabas, og videre til et fire-stemmers stort acapella-arrangement, formår hun altid at forny sin musikalske fremførelse og give publikum noget særligt.

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
Pressefoto.jpg

store scene
14:15

Standart

Standart er et dansksproget rockband, der blander hyperaktive trommer, rave-synths og punkenergi med tekster, der insisterer på håb midt i kaos. Musik, der kan smadre dig, men samle dig op igen med det samme. Det giver først rigtig mening, når det bliver spillet højt og sammen med andre. De spiller ikke pænt, og de står ikke stille. De går på scenen for at vælte rummet, ikke for at pynte det. Lyden er høj, beskidt og melodisk på samme tid. Standart fungerer bedst med publikum. De vil være bandet, der giver unge mennesker mod til at være vanvittige, ærlige og sig selv bare i fem minutter eller hele natten. Publikum bliver koret, danserne og olien i hele maskineriet. Når Standart går på scenen, handler det mindre om at kigge og mere om at være med, og grænsen mellem scene og publikum forsvinder.

  • Instagram
  • TikTok
Pressebillede 3.PNG

Lille scene
13:15

Nøk

NØK er en funky poprock-trio fra Østjylland, bestående af guitar, bas og trommer. Med enkærlighed til det stramme groove, kombinerer trioen elementer fra funk, pop og rock i etkraftfuldt og fængende udtryk. Musikken er bygget op omkring sprøde guitarriffs, groovybaslinjer og energiske trommer, der rykker ved både fødder og følelser.Bandet har sine rødder på Syddjurs Gymnasium, hvor de tre medlemmer begyndte at spillesammen. Her opstod et fællesskab omkring musikken – og måske også en forkærlighed for deblå busser. Fællesskabet omkring musikken er siden vokset til det tætte samspil og den energi,der kendetegner NØK på scenen i dag.

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
image (1).png

Lille scene
15:00

Aura på venus

Aura På Venus er et band af 5 piger, der har spillet sammen i 3 år. De spiller pop, med elementer fra soul og bossa, og har en frisk og positiv lyd. Med deres historier om dumme drenge i verdens farver og lys har bandet sejlet rundt i Aarhus på bl.a. Train, Türkis, Radar, HeadQuarters, adskillige festivaler som OMG, Øgadernes Festival, Festugen og Musik på Tværs.

De træder frem med en unik stil af nuancerede tekster, der sætter sig på hjernen, og de poppede melodier, der er svære at glemme. Deres sange er en rejse gennem et lyst univers med både ulykkelig og uforglemmelig kærlighed. Der er storm og blå minder, stærke kvinder og årstider til enhver smag.

  • Spotify
  • Instagram
  • TikTok
bottom of page